Komodo Dive Notes

De fleste kommer for dragerne. De rejser hjem og taler om revene.

Det er den mest almindelige historie om rejser til Komodo, og den siger noget vigtigt om, hvad Komodo Nationalpark faktisk er. På papiret er det et beskyttet område i Østnusatenggara, oprettet i 1980 for at redde verdens største øgle. I praksis er det et af de mest produktive havområder i Sydøstasien — et sted, hvor koldt, næringsrigt vand fra Indiske Ocean presses op gennem smalle stræder og fodrer rev, der myldrer med liv i et omfang, man sjældent ser andre steder.

Kombinationen er sjælden: en destination, hvor en tør, savannelignende ø med 3 meter lange rovdyr ligger få hundrede meter fra manta-rensestationer og revvægge med sigtbarhed på 25 meter. Her er, hvad du skal vide, før du planlægger turen.

Hvornår skal man tage afsted?

Komodo har to tydelige sæsoner, og de trækker i hver sin retning.

April til oktober er tørsæsonen og den mest populære periode. Havet er roligt, landskabet skifter til den karakteristiske gyldenbrune farve, og sigtbarheden i nord — omkring Batu Bolong og Castle Rock — er på sit bedste. Det er højsæson, så både og trekkingruter er mere befærdede.

November til marts bringer regn, men også noget, mange overser: det er den bedste periode for mantaer i syd. Ved Manta Alley og Karang Makassar samles de i stort antal, når planktonkoncentrationen stiger. Sigtbarheden bliver mere svingende, og overfarterne kan være urolige, men oplevelsen af femten mantaer i kø over en rensestation er svær at slå.

Vandtemperaturen svinger mere end de fleste forventer. I nord ligger den typisk på 27-29 grader, men i syd kan opstrømning trække den ned til 20-22 grader. Tag en 5 mm dragt med, hvis du skal dykke begge dele.

Dykningen: strøm er hovedreglen, ikke undtagelsen

Komodo er kendt for strøm, og det er ikke en overdrivelse. Tidevandsforskellen mellem havene på hver side af øgruppen presser store vandmasser gennem stræderne fire gange i døgnet. Det er derfor, revene er så rige — og derfor, planlægning betyder alt.

De klassiske steder giver hver sin oplevelse:

• Batu Bolong — en undersøisk klippe med koraldække så tæt, at der næsten ikke er bar sten. Skal dykkes i læ på den rigtige side, ellers bliver det en kamp.
• Castle Rock og Crystal Rock — hajer, tunfisk og trevally i åbent vand, bedst i indgående strøm.
• Karang Makassar (Manta Point) — en flad, sandet strækning, hvor mantaer glider ind for at blive renset.
• Cannibal Rock i syd — makro-dykning i koldt, grønligt vand: nøgensnegle, frogfish og pygmæ-søheste.

Et fornuftigt udgangspunkt er 30-40 loggede dyk og erfaring med drift. Har du færre, kan turen sagtens lade sig gøre, hvis programmet lægges rundt om de roligere revsteder de første dage. Vi bygger som regel forløbet op i den rækkefølge på vores rejser til Komodo og Flores, så gruppen når at finde rytmen, inden strømmen bliver seriøs.

Dragerne — og hvordan man ser dem ordentligt

Komodovaranen findes i naturen kun på Komodo, Rinca og et par nabo-øer. Bestanden ligger omkring 3.000 dyr, og de er beskyttede.

Trekking foregår altid med ranger, typisk på Rinca eller Komodo, og ruterne varer fra 45 minutter til et par timer. Gå tidligt. Efter klokken ni bliver det varmt, og varanerne trækker i skygge, hvor de er sværere at få øje på. Morgenturene giver også langt bedre lys til fotos og færre mennesker på stien.

Ud over dragerne findes der vildsvin, timorhjorte, makaker og et rigt fugleliv — inklusive den gulkindede kakadue, som er kritisk truet. Padar-øens udsigtspunkt, med tre bugte i tre forskellige farver sand, er den ene vandring, ingen fortryder.

Liveaboard, dagbåde fra Labuan Bajo, eller begge dele?

Labuan Bajo på Flores' vestspids er indgangen til hele parken. Byen har ændret sig markant de senere år — der er nu direkte fly fra Jakarta, Bali og Surabaya, og et bredt udvalg af hoteller.

Fra Labuan Bajo kan du dykke dagture til de nordlige revsteder. Det giver fleksibilitet, en seng på land og mulighed for at kombinere dykning med trekking uden at binde dig til en fast rute. Ulempen er transporttid: to til tre timers sejlads hver vej til de bedste steder.

En liveaboard løser det problem. Du sover ved revene, du dykker de sydlige steder, som dagbåde ikke når, og du er på Manta Alley ved daggry, før nogen anden båd er ude. Til gengæld er du bundet til en fast rute i typisk 4-8 dage.

Den mest tilfredsstillende løsning for de fleste er en kombination: et par dage på land i Labuan Bajo med trekking og nordlige dyk, efterfulgt af en kortere sejlads sydpå. Det kræver, at afgangene og de indenrigs flyforbindelser hænger sammen — og det er sjældent noget, man rammer rigtigt fra et bookingsite.

Praktiske detaljer, der er værd at kende

Fra Danmark rejser du typisk via Doha, Dubai eller Singapore til Jakarta eller Bali og videre til Labuan Bajo. Regn med et døgns rejsetid plus en overnatning undervejs.

Der opkræves entrébillet til nationalparken samt separate afgifter for trekking, ranger og dykning. Beløbene ændrer sig med jævne mellemrum, så få dem bekræftet skriftligt sammen med din booking i stedet for at stole på ældre rejseberetninger.

Nærmeste hyperbarkammer ligger i Denpasar på Bali. Det er endnu en grund til at dykke konservativt, holde gode sikkerhedsstop og sørge for, at din rejseforsikring dækker dykning til den dybde, du faktisk planlægger.

Endelig: tag en overfladebøje med. Strøm i Komodo betyder, at du med jævne mellemrum kommer op et andet sted, end båden forventede. En bøje og en fløjte er ikke ekstraudstyr her.

En destination, der belønner forberedelse

Komodo er ikke svær at rejse til. Men forskellen mellem en god og en fremragende tur ligger i timing — hvilken måned, hvilken side af øen, hvilket tidspunkt på tidevandet, og i hvilken rækkefølge dykkene lægges.

Vil du have hjælp til at få de brikker til at passe sammen, eller er du i tvivl om, hvorvidt dit nuværende certifikatniveau rækker, så tag fat i os. Vi planlægger rejsen efter, hvad du gerne vil se — ikke efter en færdig pakke.