Hvorfor Flores fortjener mere end en overnatning

Labuan Bajo er porten til Komodo Nationalpark, og mange nøjes med byen, havnen og en enkelt dagstur. Kører du i stedet østover, kommer du til Ruteng og Bajawa, hvor terrasserede rismarker, kaffeplantager og Manggarai-landsbyernes kegleformede huse giver en helt anden fornemmelse af Indonesien end Bali. Vejene er snoede, så regn med en til to dages ekstra tid, men det er netop her, rejsen får karakter.

Mod øst ligger Kelimutu med tre kratersøer, som skifter farve alt efter mineraler og årstid. Solopgangen ved søerne er værd at stå tidligt op til, og turen kan sagtens kombineres med en lokal guide, der kender stierne og landsbyerne.

Dykning ved Komodo: strøm, manta og farverige rev

Selve havet omkring Komodo er noget helt særligt. Strømmen mellem Flores og Sumbawa presser næringsrigt vand gennem passagerne, og det giver rev fyldt med liv. Hvis du overvejer dykning ved Komodo, skal du vide, at stederne spænder fra rolige koralhaver til drivdyk, hvor mantaer og hajer glider forbi i åbent vand.

Det kræver erfaring at tage de kraftigste strømdyk, men der er også skånsomme steder for begyndere og snorklere. Vi anbefaler at planlægge mindst tre til fire dykkerdage, så vejret og strømmen kan arbejde med dig. Vil du læse mere om årstiderne, har vi samlet erfaringerne i et tidligere indlæg om drager, strømrev og de bedste måneder at tage afsted på.

Dykkesteder, du bør kende navnet på

Batu Bolong er en lille klippe, der rejser sig fra dybet og er dækket af blød koral og farvestrålende fisk fra top til bund. Manta Point er stedet, hvor mantaerne samles for at blive renset, og med lidt held ser du flere på ét dyk. Castle Rock er for de erfarne, fordi strømmen kan være stærk, men belønningen er rev, hvor hajer og store stimer patruljerer. Til rolige dage passer Siaba Besar og Pink Beach godt, hvor snorklere og nye dykkere kan nyde revet uden at kæmpe mod vandet.

Fordelen ved at kombinere flere områder er, at du kan vælge efter dagens forhold. Står strømmen forkert i nord, flytter guiderne ganske enkelt dagen til syd, og du mister ikke et eneste dyk.

Mad, mennesker og tempo

Flores handler også om det, der sker mellem aktiviteterne. Du spiser friskgrillet fisk på havnen i Labuan Bajo, drikker lokal kaffe i bjergene og besøger markeder, hvor priserne er faste, og smilene er gratis. Rejser du uden hast, får du langt mere ud af mødet med de lokale, og en erfaren guide åbner døre, du ikke selv ville finde.

Fra land til hav: sådan sætter du ruten sammen

En god rute starter med to eller tre nætter på Flores, hvor du vænner dig til tempoet og ser det, de fleste springer over. Derefter går turen til Labuan Bajo, hvor du kan tage på dagture til Rinca for at se Komodo-drager i frit land og til Padar for udsigten over de tre bugter.

Vil du bygge en længere rundtur med flere øer, kan du hente inspiration i vores guide til at sammensætte en rundrejse i Indonesien med dykning og øhop. Den viser, hvordan Flores og Komodo passer ind som ét kapitel i en større rejse.

Et eksempel på ti dage

Dag et til tre bruges i Labuan Bajo på ankomst, en rolig dagstur og de første dyk. Dag fire til seks går til landekspeditionen med Ruteng, Bajawa og Kelimutu, så du når at se både kratersøer og landsbyer. Dag syv til ni er forbeholdt dykning og Komodo-dragerne på Rinca, og den sidste dag er buffer til hjemrejsen. Rækkefølgen kan vendes om, hvis du helst vil starte i vandet, og længden kan justeres, så den passer til din ferie og dit budget.

Bo på land eller på vandet

Mange vælger at slutte rejsen på et skib. Hvis du har lyst til at bo helt tæt på dykkestederne, kan en liveaboard i Indonesien give dig fire til syv dage uden transporttid, og du når steder, som dagture aldrig når frem til. Det er en anden måde at rejse på end at bo på hotel, og derfor er det værd at tænke over, hvilken type rejsende du er, før du booker. Vi har skrevet en samlet vejledning i, hvordan du vælger det rette dykkerskib til din rejse.

Foretrækker du at bo på land, er der små hoteller og homestays i Labuan Bajo, som fungerer som base for både dagture og dyk. Det er den billigste løsning, og den giver mere frihed til at tilpasse dagene.

Praktiske råd før du rejser

Den bedste tid at besøge Flores og Komodo er typisk fra april til november, hvor det er tørt, og sigtbarheden under vand er god. Medbring lette lag til aftenerne i bjergene, solcreme uden skadelige stoffer til revet og kontanter til de små landsbyer, hvor kortbetaling ikke findes.

Book flyvninger og lokale transfers i god tid, især i højsæsonen, og aftal i forvejen, hvilke dage der bruges på land og hvilke på vandet. En fleksibel plan med buffer til vejr og strøm er næsten altid bedre end en stram tidsplan.

Har du spørgsmål til ruten, eller vil du have et tilbud på en skræddersyet rejse, er du velkommen til at kontakte Pilgrim Adventure. Vi hjælper gerne med at sætte Flores og Komodo sammen til en rejse, der passer til dig.

Det er den mest almindelige historie om rejser til Komodo, og den siger noget vigtigt om, hvad Komodo Nationalpark faktisk er. På papiret er det et beskyttet område i Østnusatenggara, oprettet i 1980 for at redde verdens største øgle. I praksis er det et af de mest produktive havområder i Sydøstasien — et sted, hvor koldt, næringsrigt vand fra Indiske Ocean presses op gennem smalle stræder og fodrer rev, der myldrer med liv i et omfang, man sjældent ser andre steder.

Kombinationen er sjælden: en destination, hvor en tør, savannelignende ø med 3 meter lange rovdyr ligger få hundrede meter fra manta-rensestationer og revvægge med sigtbarhed på 25 meter. Her er, hvad du skal vide, før du planlægger turen.

Hvornår skal man tage afsted?

Komodo har to tydelige sæsoner, og de trækker i hver sin retning.

April til oktober er tørsæsonen og den mest populære periode. Havet er roligt, landskabet skifter til den karakteristiske gyldenbrune farve, og sigtbarheden i nord — omkring Batu Bolong og Castle Rock — er på sit bedste. Det er højsæson, så både og trekkingruter er mere befærdede.

November til marts bringer regn, men også noget, mange overser: det er den bedste periode for mantaer i syd. Ved Manta Alley og Karang Makassar samles de i stort antal, når planktonkoncentrationen stiger. Sigtbarheden bliver mere svingende, og overfarterne kan være urolige, men oplevelsen af femten mantaer i kø over en rensestation er svær at slå.

Vandtemperaturen svinger mere end de fleste forventer. I nord ligger den typisk på 27-29 grader, men i syd kan opstrømning trække den ned til 20-22 grader. Tag en 5 mm dragt med, hvis du skal dykke begge dele.

Dykningen: strøm er hovedreglen, ikke undtagelsen

Komodo er kendt for strøm, og det er ikke en overdrivelse. Tidevandsforskellen mellem havene på hver side af øgruppen presser store vandmasser gennem stræderne fire gange i døgnet. Det er derfor, revene er så rige — og derfor, planlægning betyder alt.

De klassiske steder giver hver sin oplevelse:

• Batu Bolong — en undersøisk klippe med koraldække så tæt, at der næsten ikke er bar sten. Skal dykkes i læ på den rigtige side, ellers bliver det en kamp.
• Castle Rock og Crystal Rock — hajer, tunfisk og trevally i åbent vand, bedst i indgående strøm.
• Karang Makassar (Manta Point) — en flad, sandet strækning, hvor mantaer glider ind for at blive renset.
• Cannibal Rock i syd — makro-dykning i koldt, grønligt vand: nøgensnegle, frogfish og pygmæ-søheste.

Et fornuftigt udgangspunkt er 30-40 loggede dyk og erfaring med drift. Har du færre, kan turen sagtens lade sig gøre, hvis programmet lægges rundt om de roligere revsteder de første dage. Vi bygger som regel forløbet op i den rækkefølge på vores rejser til Komodo og Flores, så gruppen når at finde rytmen, inden strømmen bliver seriøs.

Dragerne — og hvordan man ser dem ordentligt

Komodovaranen findes i naturen kun på Komodo, Rinca og et par nabo-øer. Bestanden ligger omkring 3.000 dyr, og de er beskyttede.

Trekking foregår altid med ranger, typisk på Rinca eller Komodo, og ruterne varer fra 45 minutter til et par timer. Gå tidligt. Efter klokken ni bliver det varmt, og varanerne trækker i skygge, hvor de er sværere at få øje på. Morgenturene giver også langt bedre lys til fotos og færre mennesker på stien.

Ud over dragerne findes der vildsvin, timorhjorte, makaker og et rigt fugleliv — inklusive den gulkindede kakadue, som er kritisk truet. Padar-øens udsigtspunkt, med tre bugte i tre forskellige farver sand, er den ene vandring, ingen fortryder.

Liveaboard, dagbåde fra Labuan Bajo, eller begge dele?

Labuan Bajo på Flores' vestspids er indgangen til hele parken. Byen har ændret sig markant de senere år — der er nu direkte fly fra Jakarta, Bali og Surabaya, og et bredt udvalg af hoteller.

Fra Labuan Bajo kan du dykke dagture til de nordlige revsteder. Det giver fleksibilitet, en seng på land og mulighed for at kombinere dykning med trekking uden at binde dig til en fast rute. Ulempen er transporttid: to til tre timers sejlads hver vej til de bedste steder.

En liveaboard løser det problem. Du sover ved revene, du dykker de sydlige steder, som dagbåde ikke når, og du er på Manta Alley ved daggry, før nogen anden båd er ude. Til gengæld er du bundet til en fast rute i typisk 4-8 dage.

Den mest tilfredsstillende løsning for de fleste er en kombination: et par dage på land i Labuan Bajo med trekking og nordlige dyk, efterfulgt af en kortere sejlads sydpå. Det kræver, at afgangene og de indenrigs flyforbindelser hænger sammen — og det er sjældent noget, man rammer rigtigt fra et bookingsite.

Praktiske detaljer, der er værd at kende

Fra Danmark rejser du typisk via Doha, Dubai eller Singapore til Jakarta eller Bali og videre til Labuan Bajo. Regn med et døgns rejsetid plus en overnatning undervejs.

Der opkræves entrébillet til nationalparken samt separate afgifter for trekking, ranger og dykning. Beløbene ændrer sig med jævne mellemrum, så få dem bekræftet skriftligt sammen med din booking i stedet for at stole på ældre rejseberetninger.

Nærmeste hyperbarkammer ligger i Denpasar på Bali. Det er endnu en grund til at dykke konservativt, holde gode sikkerhedsstop og sørge for, at din rejseforsikring dækker dykning til den dybde, du faktisk planlægger.

Endelig: tag en overfladebøje med. Strøm i Komodo betyder, at du med jævne mellemrum kommer op et andet sted, end båden forventede. En bøje og en fløjte er ikke ekstraudstyr her.

En destination, der belønner forberedelse

Komodo er ikke svær at rejse til. Men forskellen mellem en god og en fremragende tur ligger i timing — hvilken måned, hvilken side af øen, hvilket tidspunkt på tidevandet, og i hvilken rækkefølge dykkene lægges.

Vil du have hjælp til at få de brikker til at passe sammen, eller er du i tvivl om, hvorvidt dit nuværende certifikatniveau rækker, så tag fat i os. Vi planlægger rejsen efter, hvad du gerne vil se — ikke efter en færdig pakke.