Vrede og sundhed: Den åbenlyse sammenhæng mellem velvære og følelser
Parforholdet bliver presset af jule-stress
Julemåneden betyder for mange mennesker, at mange ting klumper sig sammen. Børnene vil både kælke, lave juledekorationer, julemarkeder skal besøges, og der skal bages kager. På samme tid er der ekstra pres på jobbet, fordi mange virksomheder har højsæson i julemåneden og året skal afsluttes. Til lige med er der familiebesøg, julefrokoster, indkøb, arrangementer og meget mere. Man kan let komme til at føle sig klemt mellem arbejdsplads, ægtefælle, børn, venner og familie.
Julemåneden kan godt lægge et overordentligt stort pres på parforholdet med smerte og lidelse. Ikke mindst hvis du ikke i forvejen omhyggeligt har planlagt december på en fornuftig måde, med rum for det hele uden at det bliver for meget. Hvis forholdet i forvejen ikke kører sønderlig godt, kan en stresset jul med skuffede forventninger måske være gnisten, der får det hele til at eksplodere. Rent statistisk er der flest skilsmisser lige efter jul – og efter sommerferien.
For at lære mere om de 3 centrale elementer i havening . Gå til bloggen.
Derfor er det vigtigt at være bevidst om fare-signalerne: Dårlig mave, ondt i kroppen, søvnbesvær, dine nærmeste irriterer dig, dårligt humør og lignende. Disse kan være stress-symptomer. Først og fremmest skal du tage ansvar for selv at fylde dine depoter op med ressourcer og energi. Tving dig til at lægge pauser ind i løbet af dagen. Også pausen med din ægtefælle, hvor I ikke gør andet end fx at holde om hinanden og være stille sammen. Dyrk motion og bevægelse. Gerne kortvarigt og voldsomt, hvor du sveder. Kend dine holdninger og værdier, og vær tro mod dem. Prioriter dine opgaver, så du tager det vigtigste først. Afstem dine og jeres forventninger, så de passer til realiteterne. Kommuniker dine frustrationer og bekymringer på en selvansvarlig måde. Læg planer, og følg så vidt muligt planen. Tal med en ressourceperson (ikke din ægtefælle eller kollega), og vær opmærksom på at få hjælp i god tid, inden det hele kokser. Det er lettere at justere kursen, end at skulle forhindre en katastrofe. Hvis du prioriterer dig selv (på en ikke-egoistisk måde) inden du prioriterer alle andre, har du lagt en god solid bund til en pragtfuld jul for hele familien.